Her bor vi

Generelt

Generelt (11)

Mandag, 25 maj 2015 19:45

Fødselsdage

Skrevet af

Fødselsdage afholdes i børnehaven med is, boller eller kage. Forældrene har den 25.09.95 på forældremødet vedtaget, at børnene ikke skal have slik til fødselsdage, da flere børn lider af allergi. Børnehaven har sine egne fødselsdagsritualer. Vi tager i den forbindelse ikke på hjemmebesøg, men gerne på andre tidspunkter. Fødselsdag er en følsom begivenhed for et børnehavebarn, og noget man også ofte forhandler venner med. Vi frabeder os også, at i deler fødselsdags kort ud i børnehaven. I må selv sende el. e-maile dem og tage hensyn til børnenes venskabs kreds og alder. Børn på dette alderstrin magter i altid at forholde sig en stor gruppe og det kræver en god ”normering” at styre en børnegruppe med gråd og konflikter.

 

IMG 2057 IMG 2096

IMG 7809 IMG 8523

Du kan hente den vedhæftede fil og udfylde den til os, så vi kan bruge den når dit barn har fødselsdag

Mandag, 25 maj 2015 19:30

Kontakt

Skrevet af

Hvis du vil i kontakt med os kan du altid ringe eller sende en mail.

Børnehaven Æbelø
Æbeløgade 25
2100 København Ø
Tlf.: 3929 6708
Inst.nr.: 35497
E-mail:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mandag, 11 maj 2015 17:32

Forældretilfredshed

Skrevet af

Her kan du læse den seneste rapport om forældretilfredsheden i Børnahven Æbelø.

Søndag, 10 maj 2015 20:29

Lukkedage

Skrevet af

Lukkedage 2017

28-29.12

 

uge 30

Søndag, 10 maj 2015 20:29

Madordning

Skrevet af

Vi er tilknyttet kbh. kommunes madordning. Maden er en stor del af dagligdagen, der dufter af mad, og børnene bliver inddraget i madlavning, borddækning. De er glade for at være med i små aktiviteter omkring mad. I rundkredsen får de tilbudt et stk. brød. Vi bager i stort omfang selv vores brød og får frugt fra årstiderne.Eftermiddags måltidet består af frugt og brød. Vi tilstræber at købe økologiske madvarer.

Vores formål med fælles måltider i børnehaven.

Mad og kultur

Maden er et kulturelt fænomen. Mad er kommunikation. Vi oplever et fællesskab omkring maden. Børnene er mere parate til at spise nye retter, når de er sammen med deres kammerater. Børn spiser med øjnene og derfor synes vi det er vigtigt at maden er anrettet, så det ser delikat og indbydende ud. Det skal give børnene lyst til at prøve noget nyt og spændende. Vi tilstræber at lære børnene bordskik, og blive ved bordet til næsten alle er færdige med at spise, her kan vi sidde og småsnakke, og fortælle hinanden om vores oplevelser i stort og småt.

Vi vil gerne udnytte dette fællesskab til at præge barnets opfattelse af hvad god mad er.

Familiemønsteret har ændret sig, og vores traditionelle kostmønster er gået tabt, det er sværere at samle familien omkring måltiderne, og de måltider man spiser sammen er ofte stressede og mad skal være hurtigt og nemt. … Vores spise- og madvaner præger også vores børns madvaner. ...

Fællesskab

Derfor prioriterer vi at der skal være tid til at samles om et godt måltid. Her mærker vi et fællesskab og ofte er det i disse stunder vi har den tættere kontakt, ved samtale med gruppen og det enkelte barn. Vi voksne prøver at efterleve princippet om ar samtale med børnene og ikke hen over hovedet på børnene.

 

Vi synes det er godt at børnene kan være med til madlavning, og have adgang til køkkenet, have indflydelse og leve med i hvad vi skal have at spise. Men det er den køkkenansvarlige i samarbejde med personalet, der har ansvar for en sund og varieret kost.

Vi tilstræber gode og sunde råvarer, og vil gerne handle økologisk i det omfang det er muligt.

 

Gode spisevaner

Da en stor del af befolkningen har en eller anden form for allergi, mener vi det er vigtigt at vi har en bevidsthed om ernæring, og at vi selv laver vores mad fra bunden af, såkaldt hjemmelavede produkter uden for mange tilsætningsstoffer.

Vi vil gerne være med til at give børnene gode og sunde spisevaner/livsbaner, og derfor går vi ikke ind for slik og kager i store mængder.

Der er undersøgelser der viser at børn har stort overforbrug af sukker, som kan give mange følgesygdomme, og urolige og skrantende børn.

Økonomi

 

Madordningen er nu en politisk beslutning, der ikke kan vælges fra. I betaler via forældrebetalingen.

 

 

Ferietid

Når i tager på ferie, ønsker vi jer gerne god ferie, men vil opfordre jer til at droppe ferie isen/kagen, det kan være vældig hyggeligt, men det kan op til den store ferietid være mere hygge end vi kan have i munden, og så tager det appetitten fra den gode mad, for dem der ikke er store spiser, og andre får måske for meget. Men hvis vi skal sige god ferie med noget til munden, så prøv en gulerod man kan jo hurtig blive trendsættere for noget.

I ferietiden har børnene madpakke med hver dag, vi angiver den aktuelle periode ved nærmere information.

Køkkenets interesse områder

Vi tilstræber at den/de køkkenansvarlige igennem sin interesse, tilegner sig en viden om ernæringsmæssige principper, og har lyst og visioner til at udvikle sig inden for området.

En god kostpolitik udvikles sammen med børn og personale ud fra devisen om at gode oplevelser fremmer sunde spisevaner.

Vi vil gerne have en sund og varieret kost, og at der er mulighed for at børnene kan være med.

Der skal være en sund fornuftig hygiejne omkring det at lave mad, og køkkenet skal rengøres hver dag, med rengjorte knive og klude.

Den køkkenansvarlige vil løbende blive orienteret om regler i forhold til køkkenregler, og hertil egnede kurser.

Vi tager hensyn til børn med allergi og børn af andre kulturer, når vi har fået de relevante oplysninger.

Vi går ind for rene og gode råvarer, og at maden er hjemmelavet uden tilsætningsstoffer.

Vi går ind for vegetabilske fedtstoffer.

At vi køber økologisk i det omfang vi har råd og økonomisk, praktisk overskud.

Vi vil gerne begrænse mængden af søde sager i børnehaven.

Fødselsdage i børnehaven

Børnefødselsdag bliver holdt her i børnehaven, og barnet giver is eller kage.

Til fødselsdag er det is eller kage, men det behøver nødvendigvis ikke være søde sager, her kunne vi inspirere hinanden til sunde fødselsdage ved evt. sund og dyrere frugt.

 

Her er nogle ideer:

Hjemmebag:

  • Boller
  • Scones, f. eks m. rosiner
  • Muffins
  • Pandekager, æbleskiver, vafler

Frugt:

  • Abe mad/ frugtsalat
  • Tørret frugt (figner, dadler, abrikoser, rosiner)
  • Hjemmelavet frugtgrød (jordbærgrød, æblegrød)
  • Bær

Drikke:

  • Smoothies
  • Koldskål
  • Lassi
  • Diverse:
  • Popcorn
  • Is (% moderne is m. vingummi og diverse i)

 

Smagsdommernes sunde oplevelser

Vi mener det er vigtigt at vi bruger gode råvarer og gerne Dansk, og vi vil gerne have at basis varer som gryn, kartofler, brød, bønner, ris mm. Indgår i madplanerne.

Vi lægger vægt på kvalitet og smag og at maden præsenteres på en indbydende måde, at måltidet er hyggeligt, så det spise med alle sanser.

 

At børnene også får en oplevelse af hvor maden kommer fra f.eks. Fra jord til bord. Fra farm til tarm.

At vi tør prøve noget nyt, så vi får nye oplevelser.

Smagens dag er hver dag her i børnehaven.

 

Torsdag, 19 februar 2015 19:05

Virksomhedsplaner m.m.

Skrevet af

Her på siden finder du vores virksomhedsplan

Torsdag, 19 februar 2015 19:05

Praktisk information

Skrevet af

 

Børnehaven Æbelø
Æbeløgade 25
2100 København Ø
Tlf.: 3929 6708
Inst.nr.: 35497
E-mail:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Åbningstider: Man. – tors. 7.30 – 17.00 Fredag 7.30-16.30

 

Kartotekskort

 

Billeder

Vi tager billeder af børnene, til dokumentation og ønsker i ikke dette, skal det meddeles.

Når barnet starter i børnehaven, skal forældrene udfylde et kartotekskort. Dette kort vil blive taget med ved evt. skadestuebesøg. Hvis barnet er overfølsomt over for medicin eller andet, skal det angives på kortet sammen med alt andet, der er vigtigt at vide. Husk at ændre adr. tlf.nr. mm. Hvis i flytter.

Konsulentbistand

Børnehaven har igennem Børneringen deres egen psykolog, som alle frit kan henvende sig til.

Vi har tværfagligt samarbejde med talepædagog, psykolog, sundhedsplejerske.Børneklinikken i Kristianiagade og P.P.R. Pædagogisk Psykologisk rådgivning.

Rygning

Der må ikke ryges sammen med børnene– heller ikke til fester eller møder. Børnehaven er et røgfrit område.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske til den 1. eller 15. i måneden 1 mdr. før. Hvis i fraflytter kommunen eller vælger privatskole skal i være opmærksom på at i har 2 mdr. opsigelse over for pladsanvisningen.

Ny i børnehaven

Når man er ny i børnehaven, skal både barn og forældre lærer børnehaven at kende. Vi anbefaler at man starter med at have korte dage. Far eller mor er med de første dage, og starter herefter med at lade barnet være alene sammen med børnehavens voksne og børn. Vi vil kontakte jer, hvis vi oplever at den aftalte tid er for lang. Det tager tid at vende sig til en ny børnehave kultur, med nye voksne og børn, nye regler og krav. Børn skal have tid og hjælp til at finde tryghed og venner. Vi forbereder de gamle børn på at der kommer nye børn, og snakker med dem om hvordan det er at være ny, og hvordan man hjælper med at modtage en nye børn. Men det er de voksnes ansvar, at tage godt imod de nye børn. Dette sker ofte først når forældrene overlader ansvaret til os Nogle gange starter de nye børn i en gruppe i august mdr. men det kan også ske enkeltvis på andre tidspunkter af året. Det er meget individuelt hvor hurtigt børnene falder til, og nogen gange kan børnene også gå tilbage, være ked af det og fastholde far el. mor. Når det er svært at sige farvel, er det vigtig at i henvender jer til den voksne, og viser at i har tillid til at vi tager over. Jeres usikkerhed afspejler sig i barnet, så derfor er det vigtigt, at i føler jer trygge og har tillid til os. I skal noget andet mens børnene er i børnehaven og bruger legekræfter, men forvent ikke at i altid vil møde forståelse for dette af jeres barn. I kan altid ringe og få bekræftet hvordan dit/jeres barn har det. Men det hører også med til livet, at man kan blive både ked,gal og glad igen. Man har det som man har det, men det er ikke sikkert man får det som man vil ha det. Børn lærer i dag meget af at være sammen med andre børn, og få tillid til andre voksne.

Forældremøder

Vi afholder ca. 2 forældremøder om året I efteråret og foråret afholdes forældremøde. Efteråret med valg til bestyrelse, og hvor vi snakker om børnenes trivsel og sociale relationer. Vi ønsker at vi igennem forældremøder, kan give jer et socialt samvær omkring børneopdragelsens værdier og mange dilemmaer. At vi igennem vores viden kan støtte jer i hverdagen sammen med børnene.

Vi opfordrer forældre til at tage initiativ og gøre brug af børnehaven.

I løbet af året holder vi kaffemik. Det forgår fra kl 15-kl 17. Familiegrupperne står for kaffe/the, boller/brød og tilbehør her til. Besteforældre vil blive inviteret til en særlig "bedstekaffemik" Vores forventninger til forældrene: At de er positive over for børnehavens pædagogiske idéer og respekterer børns ret til at have et barndomsland, hvor der eksisterer engle, nisser, alfer, dværge m.m. At I møder op til forældremøder og arbejdsdage. At I forstår, hvor vigtigt det er med en god tone mellem de voksne, og derfor altid kontakter personalet, hvis de er utilfredse med noget, men ikke når barnet er tilstede. At i accepterer børnehaven som et lærings- og udviklingssted og ikke kun som en pasningsordning. At i ser, børnehaven som privat institution båret af den indsats, som det er muligt at mobilisere i den gruppe mennesker, personale og forældre, som på det aktuelle tidspunkt er tilstede.  

Samtaler om det enkelte barn

Vi tilbyder samtaler om det enkelte barn af en halv times varighed. Dette foregår i en fælles dialog hvor i også kommer ind med det i ønsker at dele med os, og at vi sammen ser på barnets trivsel og udvikling. Vi håber at vi kan opnå en gensidig tillid, og at vi kan snakke om små og store problemer, som i vil møde i barnets udvikling.

Fødselsdage

Fødselsdage afholdes i børnehaven med is, boller eller kage. Forældrene har den 25.09.95 på forældremødet vedtaget, at børnene ikke skal have slik til fødselsdage, da flere børn lider af allergi. Børnehaven har sine egne fødselsdagsritualer. Vi tager i den forbindelse ikke på hjemmebesøg, men gerne på andre tidspunkter. Fødselsdag er en følsom begivenhed for et børnehavebarn, og noget man også ofte forhandler venner med. Vi frabeder os også, at i deler fødselsdags kort ud i børnehaven. I må selv sende el. e-maile dem og tage hensyn til børnenes venskabs kreds og alder. Børn på dette alderstrin magter i altid at forholde sig en stor gruppe og det kræver en god ”normering” at styre en børnegruppe med gråd og konflikter.

Ture

Fredag er forbeholdt ture ud af huset gerne i skoven, så kom i god tid og senest 9.15. Udflugter ud af huset kan også forekomme andre dage. <b>Sovemulighed</b>

De yngste går med ind og får læst historie, synger og har en seng at hvile i. Dem, der har behov for det, falder i søvn. Efterhånden som behovet ikke er så stort mere, ligger vi bare på madrasser og får læst historie. De øvrige børn er inddelt i ældste og mellemste gruppe og får læst historier svarende til deres alder.

Pause

Fra kl 13-13.30 passiviseres de børn der ikke sover, i en halv time, med en nøje udvalgt film. Her holder vi voksne en pause, hvor vi dog naturligvis er til rådighed for børnene, hvis der er behov for det. For at have et godt arbejds miljø har vi brug for en pause hvor vi tildels kopler lidt og også har mulighed for privat snak med kollegerne.

Fravær

Sygdom, fridage og ferie meddeles børnehaven.

Studerende

Vi modtager løbende studerende fra Københavns Pædagog Seminarium i praktikforløb på henholdsvis 12 uger og 6 måneder. Vi er et uddannelses sted for mange blandt andet PGU – pædagogisk grunduddannelse og div. Aktiverings tilbud.

Særlig jobformidling for unge med førtidspension.

Vi har sagt ja til at have Sofie i løntilskud, det er et skånejob på 18 timer. Sofie er ikke en lønudgift for institutionen, men ekstra hænder der ikke har pædagoisk ansvar, men kan være en hjælp til meget forefaldende arbejde.

Adresseliste

Børnehaven udarbejder en ny adresseliste om efterår. Hvis I ikke ønsker jeres adresse oplyst på adresselisten, skal I meddelelse os det. Hvis, i ikke ønsker at vi tager billeder af jeres barn skal i også meddele os det. Når det er andre udefra, vil de altid søge jeres tilladelse.

Garderoben

Det er godt at have ekstra tøj liggende i skabet. Vi er ude i al slags vejr, så fornuftigt tøj skal forefindes. Altid regntøj. Inde lægges sko på nederste hylde og medbringes hver dag. Når vi rydder op havner de ”løse sko i en stor kurv. Træsko er ikke tilladt i børnehaven. Ryd op sammen med dit barn hver dag. Breve og beskeder til jer hænger vi i klemmen.

Børnehaveudstyr

Når barnet starter er følgende udstyr nødvendigt: Lille rygsæk, der er bæredygtig og kan spændes foran, så smalle skuldre kan bære den.Den skal kunne indeholde madkasse, drikkedunk, regntøj og gummistøvler. Børnene skal have praktisk tøj på, som måske kan blive både vådt og beskidt. Derfor er det en god ide at have ekstra tøj med.

Glemt tøj

Findes i glemmekurven. Kurven tømmes et par gange årligt.

Snore i børnenes tøj

Vi opfordrer jer til at fjerne alle snore i børnenes tøj. Sæt en elastik i i stedet.Vi ønsker heller ikke børnene har halstørklæder el. andet de kan hænge fast med.

Tørreskab

I kælderen findes et tørreskab, hvor vi hænger tøj til tørre. Nøglen hænger ved døren til køkkentrappen.

Meddelelser til børnehaven

I børnehavens kalender bog på skrivebordet skal I skrive meddelelser angående afhentning, gå hjem-aftaler m.m. Man må gerne hente hinandens børn, hvis det er aftalt, og børnehaven kender til aftalen. I må aldrig gå uden at sige farvel til en af de voksne. Vi udleverer kun barnet til de mennesker, der har en af børnehaven kendt aftale om at hente barnet.

Allergi og overfølsomhed

Har barnet allergi, skal vi have det at vide. Mad - og fødselsdage kan så tilrettelægges derefter. Medicin afleveres til voksne, der opbevarer den utilgængeligt for børn.

Cykler

Private cykler må ikke benyttes i børnehaven. Børnene benytter sig af børnehavens cykler.

Daglig orientering

Børnehavens nyhedsbreve ”DAGEN” udkommer på e-mail til alle forældre. I oplyser os om jeres e-mail hvis i vil være med i denne ordning. De udkommer ikke hver dag, men vil oplyse i kort form hvad der er sket, og minde om vigtige meddelelser.

Frugt og mad - og drikkevarer

Til rundkredsen får alle børn tilbudt et stk. brød Frokost med varm eller kold mad er ca. 12.30-12 Se kostpolitik. Frugt kl. 14.30-15.00 med frugt og hjemmebagt brød eller knækbrød/rugbrød. Der serveres mælk og vand til måltiderne.   Se i øvrigt punktet Madordning i menuen.

Børnemøde

Børnemødet afholdes fra ca. 9.15, som er børnehavens sidste mødetid medmindre andet er aftalt. Kommer I senere, beder vi jer undgå at forstyrre rundkredsen. Der må gerne være forældre med til børnemødet, men for mange voksne er svært for børn og voksne.

Vores forventninger til forældrene: At i har kendskab til børnehavens Kultur, og har været på besøg i børnehaven inden dit barn starter.

At I sætter jer ind i børnehavens pædagogiske mål og værdier. At I viser interesse for forældremøder og arrangementer mm. At I forstår, hvor vigtigt det er, med en god tone mellem de voksne, og derfor altid kontakter personalet, hvis i er utilfredse med noget, men ikke når barnet er tilstede. At I overholder og orienterer jer omkring børnehavens regler og krav F eks.: kommer til tiden, sige goddag og farvel og hjælper dit barn med at rydde op inden I går hjem. At barnet kommer udhvilet og rask. At I accepterer børnehaven som et lærings- og udviklingssted og ikke kun som en pasningsordning. At I ikke taler grimt om andre børn og familier. At I viser respekt for hinandens forskelligheder og er solidariske over for det fællesskab, i gerne skulle blive en del af. At I har øje for at støtte børnenes forskellige venskaber, så barnet får mulighed for mange venner At I er bevidste om, at børnehaven som privat institution er båret af den indsats, som det er muligt at mobilisere i den gruppe mennesker, personale og forældre, som på det aktuelle tidspunkt er tilstede.

Med venlig hilsen Børnehavens personale

Torsdag, 19 februar 2015 19:05

Traditioner

Skrevet af

 

Høstfest
Efter at sommeren er gået i høst, holder vi høstfest.

Vi forbereder høstfesten i løbet af ugen ved at pynte børnehaven, binder en høstkrans, kærner smør(ryster piskefløde) og bager brød. Men lige nu synger vi høst sange og ser og snakker om hvad der sker om efteråret. Måske kan vi komme ud og plukke æbler, samle nødder Til høstfesten hører også nogle høstsange og et høsteventyr. Vi samler børnene til sange og lege med høsten som tema.

Hjemme børnene: maler korn bager de store høstbrød og udhuler konggræskar

På selve dagen om fredagen kommer børnene med lidt frugt, grønsager eller blomster. ”Som man sår så høster man” i byen Vi pynter gulvet i midten af rundkredsen med høsten, og ved synet af alle disse lækkerier, blomster, lyser konggræskar og høstkransen hænger ned fra loftet, alt imens hører vi høsteventyret.

Bagefter fordeler vi os i grupper og forbereder frugt og grønt til frokosten, Vi laver et stort ta selv bord med alle herlighederne, og pynter bordene til festen, og uhm hvor det skal smage. Festen slutter ca. kl. 13.00. og børnene skal ikke have madpakke eller yderligere frugt med.

Se opslagstavlen ang. Frugt, grønt og blomster , og skriv på hvad i medbringer, det er ok. med flere i samme felt

”Sankt Mikaelsfest”. 

På kalenderen står der Mikkel eller Mikael ud for d. 29/9. Her i børnehaven har vi lyst til at lære børnene eventyret at kende, og som i alle gode folke eventyr bærer det symbolikken, at det gode sejrer over det onde. Vi vil ikke lære børnene om alle livets farefulde sider, men prøve at skabe en fest sammen, som er vores måde at give livskundskab- eller samfundskundskab - i billeder. Dette er en tilbagevendende fest hvert år i børnehaven, det er et totalteater, hvor vi voksne spiller med, som konge, engle og drage. Børnene udpeger selv ridder Georg med flere, som næsten altid bliver den/de ældste, og han er støttet af alle ridderne i den rigtige kampånd. Alle pigerne får levet deres prinsessedrømme ud, og ridderne har til sidst mulighed for at vælge en prinsesse og leve lykkeligt til deres dages ende!. Dragen er uhyggelig med dykkerbriller og snorkel, så dens væsende lyde, kan virke meget frygt indgydende på det unge publikum. Børn og voksne har det sjovt sammen, og i løbet af ugen har vi forberedt festen med at lave svær, kroner og pynte ”scenen” op til teaterfest. Teaterkasserne kommer ned, det er ”nemt” at gentage. Børnene har lært eventyret i løbet af ugen og ved hjælp af en oplæser kan de deres replikker. Festen har vi taget fra Rudolf Steiner og i dec holder vi lanterne fest.

De ældste spiller forde yngste. Teaterstykket spilles af stjernerne. Teaterstykket vil foregå ca. kl 10.

Lanternefest  

Lanterne tid er mørketid. Mens vi i forårs- og sommertiden sprang ud i naturen og glædede os midt i løvspring, solskin og skumsprøjt, så kommer vi nu i en helt anden stemning, når efteråret og vinteren nærmer sig. Solen og lyset ser vi ikke så meget til . Hvad skal vi gøre for ikke at blive overvældet af mørket? Vi må tænde vort eget lille lys , så det kan skinne for os. Børnene forbereder sig til festen, ved at lave lanterner, og dem bærer vi så ud i den mørke "nat" Vi går fra børnehaven og ned til Kildevældsparken, hvor vi går rundt om søen, mens vi sludrer og synger vores lanterne sange. "Lanterne, lanterne Sol og måne, stjerne skinner højt mit lys............" Synger børnene. Og det er det vi gerne vil, at lyset skinner højt ud i mørket.

Vores tur ender hjemme på legepladsen. Her vil vi alle kalde på Morten vægter, og hvis vi er heldige kommer han med små kager til os, kagerne har han bagt sammen med sin kone. Vægteren er en gammel mand, som passer på børnehaven og husene mens vi sover. Han går i mørket med sin lanterne og ser efter at der ikke sker os noget.

Når vi har mødt vægteren går vi ind i børnehaven og spiser dejlig varm suppe og børnenes hjemmebagte brød.

Når i kommer kl. 16 klæder i selv jeres børn på, og vi venter på hinanden ude i passagen, hvor vi tænder lanternerne. Vi opfordrer jer til at tage varmt tøj på, og sokker i støvlerne. I er selv ansvarlige for at passe på jeres børn I mørket, så tag dem I hånden I det omfang det er nødvendigt. NB.Pak kurven: I skal selv medbringe dybe tallerkner,glas, skeer, the/kaffe og drikkevarer Medbring også tændstikker da lanternerne har det med at gå ud under vejs, i blæsevejr er det en god ide at have en cykellygte med i lommen. For hele herligheden betaler i 40 kr. pr voksen på dagen i dåsen!! Er der nogen der vil bage kage?. Vi laver en tilmelding så vi kan se hvor mange suppespisere vi bliver

Vel mødt Os i børnehaven

Forældre

Vi ønsker, at forældrene deltager aktivt I deres børns børnehave liv.  Børnehaven har sin egen DAGEN som er en kort mail om dagens aktivitet, informationer o.l. Den bliver mailet til interesserede forældre. Børnehaven er åben over for initiativer fra forældre. Vi ønsker at I kommer med forslag, ideer og kritik til fortsat udvikling af børnehaven, og at I deltager I forældremøder, fester og traditioner. Cirka to årlige børne/forældrefester. Vi har tilknyttet  en psykolog hvor både personale og  forældre kan trække på råd og vejledning. Vi afholder forskellige former for forældremøder, og det er altid muligt at lave en aftale om en samtale angående de enkelte børn efter behov. Vi afholder en årlig forældrekonsultation. Ved deltagelse I bestyrelsens arbejde får forældre et større indblik I og indflydelse på børnehavens funktioner.

Torsdag, 19 februar 2015 19:05

Dagligdagen

Skrevet af

I hele børnehavealderen er legen den dominerende virksomhed, hvor barnet bearbejder følelser og skaber deres egen fantasiverden og afprøver virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at børnene kommer ud og oplever for at få stof til deres lege og dermed udvikling. Vi kører med tog, bus, går på museer, i teater, i svømmehallen, besøger arbejdspladser, andre institutioner, legepladser, besøger hinanden, går ud i naturen, tager på indkøb m.m. Vores planlægning fungerer som et skelet, således at vi også kan efterkomme børnenes ofte spontant opstående forslag til aktiviteter og ture. Herudover vil vi støtte børnene i deres kreative udfoldelser ved blandt andet at lave rytmik/musik/teater, diverse klippe/klistre/maleting. Børnene øver sig i at tage tøj på selv og hjælpe hinanden. Det, at legen ikke er domineret af voksne, giver børnene mulighed for at gøre deres egne erfaringer for eksempel ved at løse konflikter.Men det er vigtigt at de voksne er til stede i dilaogen med børnene, støtter dem i at give udtryk for deres føleser og oplevelser og blive gode venner igen. Børnemødet hjælper børn og voksne i at formulerer sig, lytte til hinanden, huske og meddele sig til hinanden. Vi er en børnehave med gode traditioner og fester.Børnemødet er en fleksibel demokratisk proces.

Privat Legetøj

Man må altid have et "overgangs objekt" med i børnehave. Det er ofte noget der har en trøste funktion og som for barnet forbinder hjem og børnehaven.                                                     Vi har på børnenes initiativ inført legetøjsdage. De ligger ikke fast men bliver meldt ud i god tid. Her kan bønene tage et stk. legetøj med. Det fine ved det er at det indbyder til nogle lidt andre lege og legerelationer. Det er godt at overveje hvilket legetøj man giver sit barn med. Det kan dels blive væk, det plejer dog altid at dukke op igen, og vi kan ikke tage ansvar for noget meget skrøbeligt legetøj.

Struktur

Klokken 9.15. samler vi ofte børnene til en samling i en rundkreds. Her er to børn Børnemødehjælpere sammen med en voksen. Børnemødehjælperne vælger hver en sang som de tegner på vores tavle, det samme gør den voksne. Det er til BM at vi siger godmorgen til hinanden, synger, siger rim og remser, laver yoga eller anden bevægelse og til sidst informerer børnene om dagens planer. Herefter får de et stykke frugt og brød.. Vi er 24 børn i Æbelø, dem opdeler vi i 3 familiegrupper på tværs af alder og køn. De fungerer som spise grupper hvor de også har deres faste gå ven. Vi ønsker at den måde vi drager omsorg på også bliver en del af børnenes måde at være inkluderende over for hinanden. Og at vi i fællesskab med forældre opbygger en social adfærd og omsorg for hinanden. Til hver gr. Er der fast tilknyttet en pædagog. Vi læser bøger der er tilpasset børnenes alder og forståelses niveau.

Nogle dage fungerer børnene på tværs af grupperne, efter venskab og normering. At grupperne også kan være alders opdelte, skyldes pædagogernes erfaring med, at jævnaldrende børn skaber de bedste gruppebetingelser til nogle aktiviteter. <b>Mad</b> Vi er tilknyttet Københavns kommus madordning og har egen produktion. Vi inddrager børnene i madordning.

Børnene får fuld bespisning fem gange ugentligt. Denne ordning kører også inden for demokrtiets muligheder og fleksibilitet. Herefter hviler og sover de børn der har brug for det, mens de andre enten er ude eller får læst historie i mindre grupper. Klokken 13 holder de voksne pause på skift dog vil der torsdag og fredag blive vist en kort film på 30 min. for de børn der ikke sover, for at de voksne kan holde en fælles pause. 

Afhentning af børn

Ca. kl. 14.30 spiser vi eftermiddags mad. Det er vigtigt at I siger farvel til en voksen så vi ved hvem der er blevet hentet. Har børnene legeaftaler, eller bliver hentet af andre, vil vi gerne have i skriver det i kalenderbogen på det lille kontor.

Tøj til forår og efterår Her finder I vore anbefalinger for for- og efterårs sæsonen. Alle børn skal have følgende tøj med i børnehaven hver eneste dag. • Fleecetrøje • Gummistøvler • Regntøj: Vi anbefaler en stærk og let kvalitet. Regnbukserne skal være med intakte elastikstropper i benene ellers får børnene våde tæer. Der skal være hætte på regnjakken. OBS:  Det er vigtigt, at regntøjet ikke er for tungt, da børnene ofte skal have det med i rygsækken. • Let jakke, som barnet selv kan lukke. • Gode løbesko med ”velco” lukning. • Bomulds elefanthue Vi gør meget ud af at lære børnene selv at tage deres tøj af og på. Derfor skal der kun hænge det allermest nødvendige på deres garderobeplads. Vi elsker, når der er navn i tøj og sko. Vintertøj. Vi vil ønske, at I forældre vil rette jer efter denne vintertøjs anbefaling. Alle børn skal have følgende tøj med i børnehave hver eneste dag: Fleecetrøje Vinterstøvler, gerne Goretex med velcolukning. Tænk på at de også gerne må være selvhjulpne. Flyverdragt med hætte og lommer, gerne af en rigtig god kvalitet. Stropperne i benene skal være intakte ellers får børnene våde støvler Vanter, ikke fingervanter. Lange vandtætte LUFFER er allerbedst at holde varmen i. Meget gerne to par luffer, så der er et par ekstra til at skifte med. Elefanthue af enten fleece eller uld. Når, det bliver rigtig koldt, anbefaler vi også, at børnene har uldsokker og uldundertøj med lange ben og lange ærmer. Vi gør meget ud af at lære børnene selv at tage deres tøj på, derfor skal der kun hænge det allermest nødvendige på deres garderobe plads. Når I kommer om morgenen beder vi jer sørge for at : Flyverdragten skal hænge på krogen Vanterne skal enten hænge fast på flyverdragten eller ligge i lommerne Fleecetrøjen skal ligge i rummet over krogen Støvlerne (med evt. uldsokker) skal stå på støvlehylden Hvis jeres barn har jakke på til og fra børnehave, skal I ligge den op i kurven, så den fylder så lidt som muligt. I har endvidere selv ansvar for følgende: at tage eventuelt våde støvler og vådt vintertøj med hjem om eftermiddagen, så det kan være helt tørt til næste morgen. Vi har dårlig plads til at tørre alt tøjet efter en regnvejrsdag. Herudover skal de have nødvendigt skiftetøj liggende i garderoben. Hvis I vil være så søde at overholde disse få og enkle regler, så vil vi gøre vores bedste, for at vi alle kommer igennem den dejlig og spændende, kolde og våde vintertid med varme tæer og godt humør.

Venlig hilsen personalet Æbelø

Sommertøj Så er det endelig blevet dejlig sommer og vi vil ønske at I forældre vil rette jer efter denne tøj- og udstyrs-anbefaling. Vi anbefaler: • En rygsæk af stærk og god kvalitet. Spørg eventuelt ledelsen i børnehaven. • Madkasse som barnet selv kan åbne og lukke (den må ikke være for stor) • Drikkedunk med vand aldrig saft eller juice. Brug en ganske almindelig plastik sodavandsflaske med skruelåg. Alle børn skal have følgende liggende i børnehaven hver eneste dag. • Let jakke, som barnet selv kan lukke • Tynde lange lærredsbukser (det er ikke rart at gå i brændenælder med shorts eller kjole) • Tynd langærmet bomuldstrøje eller cardigan (til beskyttelse af sol på armene) • Gode løbesko med ”velco” lukning • Kasket eller sommerhat • Gummistøvler • Regntøj: Vi anbefaler regntøj af en stærk og let kvalitet. Spørg eventuelt ledelsen i børnehaven. Regnbukserne skal være overalls med intakte elastikstropper i benene ellers får børnene våde tæer. Der skal være hætte på regnjakken. OBS: Det er vigtigt, at regntøjet ikke er for tungt, da børnene ofte skal have det med i rygsækken. • Let Fleecetrøje med lynlås, som kan lynes helt op og i. Vi gør meget ud af at lære børnene selv at tage deres tøj af og på. Derfor skal der kun hænge det allermest nødvendige på deres garderobeplads. Det er rigtig godt, hvis det tøj børnene har på er noget, som er let for dem selv at iføre sig. Vi elsker, at der er navn i tøj og sko. Solcreme: Det er jeres ansvar at smøre jeres barn ind i solcreme, inden de møder i børnehave, så skal vi nok smøre dem igen i løbet af dagen. Hvis I vil være søde at overholde disse få og enkle regler, så vil vi gøre vores bedste, for at vi alle sammen kommer godt igennem, den dejlige danske sommer. Venlig hilsen personalet

Torsdag, 19 februar 2015 19:03

Historie

Skrevet af

Børnehaven blev startet på privat initiativ af Irma Wermblad i 1940. Hun var nr. 12 af en søskende flok på 14, så hun kendte selv til trange kår. De børn, der gik i børnehaven, var for langt den største part børn af enlige mødre, som arbejdede på systuer og fabrikker. I børnehaven så man så godt som aldrig mænd. Børnehaven fungerede i 2 år før man fik statstilskud.

Irma Wermblad købte kun kvalitetslegetøj til børnehaven, hvad man stadig nyder godt af. Børn på den tid havde ikke meget legetøj der hjemme, så det var dejligt at komme i børnehave og lege. Meget af Irma Wermblads løn gik til køb af tøj til de dårligst stillede børn, og hun gjorde i det hel taget alt for børnene. Børnene måtte ikke komme i Æbeløgade før kl. 8.30 på grund af de andre beboere. Til at begynde med blev de afleveret til en rengøringsdame i Kildevældskirkens krybbe, som så passede dem indtil 8.30. Der var ofte meget koldt om vinteren. Senere fik man nogle lokaler under Ortopædisk hospital. Dette fortsatte til sidst i tresserne. Der hørte ingen legeplads til børnehaven, men man havde et lille skur ovre ved skolestien. Der var 2 uddannede og en medhjælper til tredve børn. Børnehaven var åben fra 6.45 – 17 samt lørdag til kl. 15. Irma Wermblad havde også en utrolig evne til at sætte folk i gang, så syge børn lå f. eks. i naboens senge. Under ingen omstændigheder ville man ringe til moderen, der ville miste en dagløn. Personalet måtte også være indstillet på at blive efter arbejdstid eller have børn med hjem til aftensmad. Irma Wermblad var ikke god til personale samarbejde, så personalet skiftede ofte.

Det var helt almindeligt at en voksen gik tur med 17 børn. Hver dag kom spille lærer fr. Jensen fra nummer 29 og spillede klaver og sang med børnene. En af de populære sange var ”Lille sky gik morgentur”. Når det blev sommer tog man på koloni i 3 uger. Nogle år gik turen til Lemvig. Turen blev tilbagelagt med de på den tid særlige børnetog. Man tog af sted kl. 8 og var fremme om aftenen efter en hård tur. På kolonien var der altid en økonoma, så børnene kunne få god mad. Dengang var der tilknyttet en børnelæge til børnehaven, som også var læge for mange af familierne, så hvis der opstod problemer i en familie kontaktede han børnehaven for at høre nærmere. I 1967 holdt Irma Wermblad op på grund af sygdom og den første epoke af børnehaven var slut. ( Denne viden stammer fra et interview, foretaget af Karin Terranelle  i 1989 ved hjælp fra fr. Pedersen som dengang boede i opgangen, og fr. Flemming som var ansat hos IW.)

Eftertiden var rundet af den kultur radikale tankegang. I begyndelsen af 80erne blev der arbejdet for en kollektiv ledelse, som dog ikke fik sin godkendelse, men som satte sine spor i samarbejdet. Eftertidens kommunale reformer, har dog krævet mere ledelse. Børneantallet kom ned og der blev mere og mere fokus på børnenes indbydes relationer. Legen blev en vigtig del at børnenes betydnings dannelse. De kreative processer fik strømninger fra Regioemilia og områder i Italien, vi talte om børnenes spor, den integrerende baggrund, Så se mig dog” kom på dagsorden. Iagttagelser og fortællinger fyldte i den pædagogiske dagsorden. Barnet blev set i en ny kontekst, forældre samarbejdet blev vigtigt. Fester og traditioner flyttede ind og præger årets rytme. Men børnehaven har altid været præget af udvikling og arbejdsglæde. Til tider løber vi rigtig stærkt for at leve op til vores egen krav. Institutionen er præget af en demokratisk ledelse med ansvar og uddelegering. Virksomhedsplaner, årsplaner, evaluering, læreplaner, handleplaner for børn med særlige behov, børnemiljøvurderinger, og test af børnenes kundskaber og sociale kompetencer er tiden krav om implementering i det daglige arbejde Der stilles krav til det skriftlige og IT. Udviklingen har givet os mange redskaber, så nogle områder er vi kommet tættere på børnene, og på andre områder kræver det vores fravær. Vi mener fortsat vi er en bæredygtig institution med øje for barnet og gruppen. Med politiker for ledelse og omsorg af børn og familien.

I 1989 blev børnehaven medlem af paraplyorganisationen Børneringen. Her fik vi tilført nye ressourcer, til det administrative og ledelsen. Det pædagogiske arbejde  - med supervision af psykologhjælp udviklende kurser for personale et netværk for ledere og medarbejdere får mulighed for at drøfte og tale om deres situation sammen på et bredt plan, give deres erfaringer og viden videre til hinanden.  Børneringen er også en støtte til bestyrelsen arbejde og ansvar.

Børnehaven Æbelø • Æblegade 25 • 2100 København Ø • tlf: 3929 6708 • abelo25@paradis.dk