Historie

Børnehaven blev startet på privat initiativ af Irma Wermblad i 1940. Hun var nr. 12 af en søskende flok på 14, så hun kendte selv til trange kår. De børn, der gik i børnehaven, var for langt den største part børn af enlige mødre, som arbejdede på systuer og fabrikker. I børnehaven så man så godt som aldrig mænd. Børnehaven fungerede i 2 år før man fik statstilskud.

Irma Wermblad købte kun kvalitetslegetøj til børnehaven, hvad man stadig nyder godt af. Børn på den tid havde ikke meget legetøj der hjemme, så det var dejligt at komme i børnehave og lege. Meget af Irma Wermblads løn gik til køb af tøj til de dårligst stillede børn, og hun gjorde i det hel taget alt for børnene. Børnene måtte ikke komme i Æbeløgade før kl. 8.30 på grund af de andre beboere. Til at begynde med blev de afleveret til en rengøringsdame i Kildevældskirkens krybbe, som så passede dem indtil 8.30. Der var ofte meget koldt om vinteren. Senere fik man nogle lokaler under Ortopædisk hospital. Dette fortsatte til sidst i tresserne. Der hørte ingen legeplads til børnehaven, men man havde et lille skur ovre ved skolestien. Der var 2 uddannede og en medhjælper til tredve børn. Børnehaven var åben fra 6.45 – 17 samt lørdag til kl. 15. Irma Wermblad havde også en utrolig evne til at sætte folk i gang, så syge børn lå f. eks. i naboens senge. Under ingen omstændigheder ville man ringe til moderen, der ville miste en dagløn. Personalet måtte også være indstillet på at blive efter arbejdstid eller have børn med hjem til aftensmad. Irma Wermblad var ikke god til personale samarbejde, så personalet skiftede ofte.

Det var helt almindeligt at en voksen gik tur med 17 børn. Hver dag kom spille lærer fr. Jensen fra nummer 29 og spillede klaver og sang med børnene. En af de populære sange var ”Lille sky gik morgentur”. Når det blev sommer tog man på koloni i 3 uger. Nogle år gik turen til Lemvig. Turen blev tilbagelagt med de på den tid særlige børnetog. Man tog af sted kl. 8 og var fremme om aftenen efter en hård tur. På kolonien var der altid en økonoma, så børnene kunne få god mad. Dengang var der tilknyttet en børnelæge til børnehaven, som også var læge for mange af familierne, så hvis der opstod problemer i en familie kontaktede han børnehaven for at høre nærmere. I 1967 holdt Irma Wermblad op på grund af sygdom og den første epoke af børnehaven var slut. ( Denne viden stammer fra et interview, foretaget af Karin Terranelle  i 1989 ved hjælp fra fr. Pedersen som dengang boede i opgangen, og fr. Flemming som var ansat hos IW.)

Eftertiden var rundet af den kultur radikale tankegang. I begyndelsen af 80erne blev der arbejdet for en kollektiv ledelse, som dog ikke fik sin godkendelse, men som satte sine spor i samarbejdet. Eftertidens kommunale reformer, har dog krævet mere ledelse. Børneantallet kom ned og der blev mere og mere fokus på børnenes indbydes relationer. Legen blev en vigtig del at børnenes betydnings dannelse. De kreative processer fik strømninger fra Regioemilia og områder i Italien, vi talte om børnenes spor, den integrerende baggrund, Så se mig dog” kom på dagsorden. Iagttagelser og fortællinger fyldte i den pædagogiske dagsorden. Barnet blev set i en ny kontekst, forældre samarbejdet blev vigtigt. Fester og traditioner flyttede ind og præger årets rytme. Men børnehaven har altid været præget af udvikling og arbejdsglæde. Til tider løber vi rigtig stærkt for at leve op til vores egen krav. Institutionen er præget af en demokratisk ledelse med ansvar og uddelegering. Virksomhedsplaner, årsplaner, evaluering, læreplaner, handleplaner for børn med særlige behov, børnemiljøvurderinger, og test af børnenes kundskaber og sociale kompetencer er tiden krav om implementering i det daglige arbejde Der stilles krav til det skriftlige og IT. Udviklingen har givet os mange redskaber, så nogle områder er vi kommet tættere på børnene, og på andre områder kræver det vores fravær. Vi mener fortsat vi er en bæredygtig institution med øje for barnet og gruppen. Med politiker for ledelse og omsorg af børn og familien.

I 1989 blev børnehaven medlem af paraplyorganisationen Børneringen. Her fik vi tilført nye ressourcer, til det administrative og ledelsen. Det pædagogiske arbejde  - med supervision af psykologhjælp udviklende kurser for personale et netværk for ledere og medarbejdere får mulighed for at drøfte og tale om deres situation sammen på et bredt plan, give deres erfaringer og viden videre til hinanden.  Børneringen er også en støtte til bestyrelsen arbejde og ansvar.

Børnehaven Æbelø • Æblegade 25 • 2100 København Ø • tlf: 3929 6708 • abelo25@paradis.dk